EU-gulerod virker (heller) ikke i Makedonien

Det nyrenoverede centrale Skopje – hovedstaden i det lille Balkan-land Makedonien – ser overdådigt ud i skyggen af bjerglandskabet, der omkranser byen. To dusin nyklassisistiske bygninger er blevet opført siden 2010.

Og tidligere kommunistiske facader har fået en ansigtsløftning. Omkring 40 monumenter dekorerer fire nye broer over Vardar-floden og hilser de besøgende velkommen, som de skridter over mod en af to nybyggede fontæner, hvor en overdimensioneret Alexander den Store med hævet sværd forsvarer nationen fra sin stejlende hest.

Men der er noget, der ikke helt stemmer. For mens dette fattige EU-kandidatland – med et BNP på en tredjedel af EU-gennemsnittet – har modtaget i alt 766 millioner euro (5,7 mia. kr.) siden 2005 til bl.a. demokrati- og institutionsudvikling fra EU, har de makedonske myndigheder tryllet hele 600 mio. euro (4,7 mia. kr.)frem til denne bombastiske og storslåede renovering af hovedstaden.

Hvor pengene kommer fra, synes ingen at kunne – eller ville – svare på. Hverken vicepremierminister for europæiske anliggender, Fatmir Besimi, embedsmændene i landets finansministerium – der udveksler lettere skræmte blikke ved spørgsmålet – eller EU’s ambassadør i landet, Aivo Orav, lader til at kunne svare. Ud over, at det er staten, der har bestilt arbejdet og på en eller anden måde har fundet pengene til det.

»Gennemsigtighed i forhold til de offentlige budgetter er et af problemerne, EU peger på i fremskridtsrapporten,« siger ambassadør Aivo Orav forud for offentliggørelsen af Unionens årlige rapport, der kortlægger, hvor langt kandidatlandene er kommet i forhold til at opfylde de kriterier, EU har fastsat for at åbne de første såkaldte kapitaler i optagelsesforhandlingerne.

Nedgraderet i status

Kommissionen har seks gange tidligere givet grønt lys for, at Makedonien kunne påbegynde optagelsesforhandlinger, men hver gang har Grækenland nedlagt veto på grund af en uoverensstemmelse mellem landene over navnet ’Makedonien’, der også er navnet på en græsk region.

Denne gang er det imidlertid problemer internt i Makedonien, der intet har med nabolandene at gøre, som har sat en stopper for yderligere tilnærmelse mod EU. I fremskridtsrapporten giver EU-Kommissionen bundkarakteren »tilbagegang« på flere områder – heriblandt for »håndteringen af de offentlige finanser« og udviklingen inden for landets retssystem – og for første gang nogensinde er et kandidatlands grønne lys blevet nedgraderet til orange i form af betingelser, der skal opfyldes for at bevare anbefalingen.

Disse betingelser er »den fortsatte implementering« af en politisk aftale mellem regering og opposition mæglet på plads af det internationale samfund i juni/juli, efter det som Kommissionen beskriver som »landets alvorligste politiske krise siden 2001«, hvor det var på borgerkrigens rand.

Skandalen udsprang af en række lækkede optagelser, der tilsyneladende afslørede, hvordan højtstående ministre og embedsmænd over telefonen planlagde brud på fundamentale menneskerettigheder, indblanding i dommerstandens og mediernes arbejde og organisering af valgsvindel såvel som omfattende korruption.

Aftalen, der har sat et foreløbigt punktum for krisen, indebærer implementeringen af en række reformer af bl.a. valg- og medielove, såvel som nyvalg i april næste år. Derefter vil spørgsmålet om landets EU-parathed »igen blive vurderet«, skriver EU-Kommissionen.

Selv om EU har været forsigtig med sine formuleringer, har det makedonske civilsamfund ikke svært ved at tolke signalet i rapporten.

»Når EU-Kommissionen noterer, at Makedonien står over for sin største politiske krise siden 2001, står det helt klart, at det går ned ad bakke,« siger den uafhængige makedoniske analytiker Petar Arsovski.

Skuffelse

Den hårde bedømmelse fra EU vil ikke kun komme som en enorm skuffelse for de 72 procent af makedonerne, der håber på EU-medlemskab, og som anser det som vejen til velstand og et mere demokratisk samfund; det er også dybt skuffende for EU.

Unionen priste op til 2004-udvidelsen sig selv for den transformerende magt, udsigten til EU-medlemskab havde haft på de ti baltiske og østeuropæiske lande, der dengang blev medlem. »Ved at holde målet om medlemskab op for dem, hjalp vi disse regeringer med at implementere de nødvendige reformer,« sagde daværende EU-kommissionsformand, Romano Prodi, tilbage i 2002.

»Integrationen af Balkan i EU vil færdiggøre foreningen af kontinentet,« fortsatte han og fastslog, at »Balkan tilhører Europa«.

Det, som mange både på Balkan og i Europa nu spørger sig selv, er, hvorfor guleroden i form af EU-medlemskab, der fungerede så godt i østlandene, ikke har haft samme transformerende effekt på et land som Makedonien.

Louisa Slavkova fra tænketankens European Council on Foreign Relations Sofia-afdeling, mener, at krigene i 1990’erne på Balkan har efterladt samfundene med nogle ar, der har gjort det sværere at bero på noget for noget-princippet.

»Et af problemerne er, at kravene for medlemskab er vokset efter hver udvidelsesrunde, og det gælder også de krav, der stilles til Balkan-landene, men som et postkonfliktområde ville det også have krævet en langt større gulerod at fostre reform,« mener hun.

Hendes kollega Fredrik Wesslau, der er leder af tænketankens Wider Europe-program i Bruxelles, er enig i, at der er tale om en meget »sårbar region«.

»Dette er lande, som har oplevet krig, og de er stadig postkonfliktlande med interne etniske spændinger, og der eksisterer stadig nationalisme, så de ’normale’ redskaber passer ikke til dem. Der er brug for mere politisk engagement fra EU – mere end en optagelsesproces – for at hjælpe disse lande på vej,« siger han og peger på, at der netop i de seneste år har været et »opmærksomhedsunderskud« fra EU’s side.

»EU har været fokuseret på andre kriser – eurokrisen, Rusland-Ukraine-krisen,« tilføjer Wesslau.

Derudover peger han på, at de tidligere konflikter har efterladt en række uløste problemer.

»De lande, der har gjort mindst fremskridt, har det til fælles, at de alle har uafklarede spørgsmål. Makedonien har navneproblemet; for Serbien og Kosovo var det Kosovos status, der var uafklaret.

De problematikker har fjernet opmærksomheden fra reformarbejdet, og det har samtidig været en bekvem undskyldning for ikke at gennemføre reformerne,« siger han.

Fremskridt får karakterer

Hvis ikke processen hen imod EU-medlemskab i sig selv er gulerod nok til at overtale Balkans ledere om at gennemføre reformer af deres samfund, hvad skal der så til?

EU-Kommissionen har selv forsøgt at give svaret ved i år at indføre et karaktersystem, hvor den højeste karakter på en skala på fem betyder, at landet har indført standarder på EU-niveau, og hvor den laveste karakter indikerer tilbagegang. Ifølge nogle eksperter er dette et vigtigt fremskridt, fordi det vil gøre det langt sværere for politikerne at fordreje rapportens ord.

»EU-Kommissionen har fundet ud af, at fremskridtsrapporten kan være et stærkt politisk redskab. Den nye måde at sammenligne udviklingen på kommer på et rigtig godt tidspunkt,« siger Petar Arsovski med henvisning til krisen i landet.

»Borgerne støtter EU og mener, at det er dér, landets fremtid ligger, så når EU-Kommissionen siger, at vi bevæger os i den forkerte retning, sender det et meget stærkt politisk signal og skaber politisk pres,« siger han.

Fatmir Besimi, landets vicepremierminister for europæiske anliggende, hvis albanske parti er den mindre part af landets koalitionsregering, er enig i, at det ændrede format vil gøre en forskel.

»Det mere standardiserede ordvalg vil være en hjælp, fordi det gør det lettere at sammenligne regionens lande. Der eksisterer en konkurrence mellem de regionale ledere, og det vil skabe pres og fremskynde processen,« mener Besimi, som også mener, at det kunne give mening at oprette parallelle fora for uløste problematikker, såsom navneproblemet mellem Grækenland og Makedonien.

»Så vil det blive mere synligt, hvis en part ikke er interesseret i at finde en løsning,« siger han.

Vladimir Bozhinovski, en makedonisk politisk analytiker, mener imidlertid ikke, at der overhovedet er tale om en gulerod, og derfor vil fremskridtsrapporten heller ikke få nogen mærkbar betydning.

»EU har ikke tilbudt os gulerod og pisk, for der er ingen gulerod for Makedonien. Det er det eneste land, der har været kandidatland i syv år uden at have påbegyndt processen mod medlemskab,« siger han. EU-ambassadør Orav er enig i, at det ville være »bedre for alle, hvis der var et klart perspektiv«.

»Men hvis alt ikke er i orden her, så er det på den anden side svært for EU at tilbyde dette klare perspektiv,« siger han.

Louisa Slavkova mener imidlertid, at det var »en stor fejl«, da kommissionsformand Jean-Claude Juncker ved sin tiltrædelse sagde, at udvidelsesprocessen vil være frosset i fem år.

»Det sender et forkert signal til de proeuropæiske borgere i disse lande. Man bliver nødt til at arbejde med signaler for at bevare den proeuropæiske stemning blandt de unge. Og en ting, der kendetegner regionen, er, at befolkningen er meget ung, og det bliver der ikke kapitaliseret på,« siger hun og påpeger, at EU har mistet anseelse i regionen.

Selv om 72 procent altså støtter medlemskab af EU, er dette tal faldet med hele 10 procent mellem 2012 og 2014, hvor den seneste måling er foretaget af USAid.

»EU har mistet indflydelse. Da der udbrød protester efter aflytningsskandalen, var det USA og ikke EU, der mæglede, og det er forkert,« siger Slovkova. Fredrik Wesslau er enig i, at EU bør rette blikket mod Vestbalkan igen.

»For hvis EU svækker sit engagement på Balkan, vil regionen altid komme tilbage og minde os om dens tilstedeværelse,« påpeger han.