Strukturelle ændringer er nødvendige for at løse den globale flygtningekrise. Generalsekretær Andreas Kamm fra Dansk Flygtningehjælp har givet bolden op med erkendelsen af behovet for nytænkning.
”Så vidt jeg ved, er det den første udtalelse af den art fra en så vigtig flygtningehjælpsorganisation. Når vi ser på Dansk Flygtningehjælps historie, så skal det behandles med respekt,” mener Mattia Taoldo, politisk analytiker ved den udenrigspolitiske tænketank European Council on Foreign Relations.
Professor Alexander Betts fra center for flygtningestudier ved Oxford Universitet vurderer, at netop kriser skaber mulighed for at gentænke de gældende principper.
”For et par år siden ville det være utænkeligt at sætte spørgsmålstegn ved de globale flygtningeregler eller den europæiske asyl- og indvandringspolitik. Men siden april har vi set, at debatten har forandret sig,” siger Alexander Betts.
Selvom den danske generalsekretærs opfordring til nytænkning altså støder på velvilje, mener de kilder, som Kristeligt Dagblad har talt med, at Europa sagtens kan tage imod flere flygtninge, hvis EU-landene kan enes om en bedre og mere solidarisk fordeling af flygtningene.
De 340.000, som ifølge grænseagenturet Frontex hidtil er rejst ind i EU illegalt i år, er historisk mange, men ikke, hvis de fordeles på de 28 EU-lande, påpeger Alexander Betts.
”Vi skal også have en fornemmelse af perspektiv. Der er tre en halv millioner flygtninge i lande som Libanon, Tyrkiet og Jordan. Kapaciteten til at absorbere og integrere i Europa handler om vilje og er ikke en konsekvens af antallet,” siger professoren.
I hans øjne gælder det om at finde den rette balance og ikke overdrive, hvor dramatisk situationen er.
”Vi kan se den negative reaktion fra Ungarn med at bygge et hegn for at holde flygtninge ude og den britiske sprogbrug, hvor de illegale immigranter i Calais omtales som sværme. Det får det til at se ud, som om det er en stor krise. Så der er en fare for at reagere for stærkt,” fortsætter Alexander Betts, der også er bekymret for de globale konsekvenser:
”Vi ser, at andre lande som Jordan, Kenya, Thailand og Malaysia lukker deres grænser. Og det er ekstremt bekymrende, fordi den førte politik i EU og Australien netop er med til at legitimere, at de lukker deres grænser, hvilket skaber en stor global udfordring.”
Mattia Taoldo mener tilsvarende, at det ikke er absorberingen af flygtninge i Europa, der er det store problem.
”Europa skal ikke håndtere 60 millioner mennesker (der er på flugt i verden i dag, red.), for langt størstedelen befinder sig i fattige lande, hvor organisationer som Dansk Flygtningehjælp opererer,” forklarer han.
Karl Kopp, europæisk direktør i den tyske menneskerettighedsorganisation Pro Asyl, fremhæver ligeledes, at det er nødvendigt at hjælpe i de tredjelande, hvor flygtningepresset er størst.
”Tyskland er et rigt land og kan håndtere 800.000 flygtninge. Det samme antal, som er i Libanon,” lyder det fra Karl Kopp, der mener, at det er Den Europæiske Union, der har et problem.
”Vi skulle i Europa være i stand til at håndtere flygtningestrømmen, hvilket vi gør i lande som Tyskland, Sverige og Danmark. Men i store dele af Europa fungerer det ikke længere. Vi mangler et solidarisk modtagelsessystem i Europa,” siger Karl Kopp.
Han kritiserer ligesom Andreas Kamm, at for mange EU-lande ikke følger de fælles asylregler.
”Dublin er død,” siger Karl Kopp om Dublin-forordningen, som siger, at asylbehandling skal finde sted i det første land, en flygtning ankommer til.
Et faktum, de tyske myndigheder har forholdt sig til med beslutningen om ikke at sende syrere tilbage til andre EU-lande, men behandle deres asylansøgning i Tyskland, hvor de får et flygtningepas og sociale ydelser.
”Det er ikke acceptabelt, at halvdelen af EU-landene ikke er klar til at modtage flygtninge,” siger Karl Kopp om den manglende solidaritet.