Selv de stærkeste demokratier kan falde

I november holdt Piotr Buras, direktør i tænketanken European Council on Foreign Relations’ polske afdeling, oplæg i det Udenrigspolitiske Selskab om Polens politiske udvikling og forholdet til EU.

Polens nationalkonservative regering er kommet på kollisionskurs med EU, fordi den har gennemført en række lovændringer, der griber ind i mediernes frihed og domstolenes uafhængighed.

Lovændringerne er i modstrid med de fælles demokratiske værdier og regler om retssikkerhed, som EU ofte bryster sig af at forsvare andre steder i verden, og som er såvel stadfæstet i EU-traktaten som en integreret del af et EU-medlemskab og et krav ved optagelse i EU. Den samme tendens til at udfordre EU’s grundlæggende principper og rettigheder ses også i Ungarn.

EU-Kommissionen har advaret om en »systemisk trussel« mod retssikkerheden i Polen. I november fik EU-Rådet mandat fra Europa-Parlamentet til at indlede en procedure for brud på grundlæggende retsprincipper, der i yderste konsekvens kan føre til, at et medlemsland bliver frataget stemmeret i rådet.

En sådan procedure skal vedtages blandt de øvrige EU-lande ved enstemmighed, og Ungarns premierminister Viktor Orbán har på forhånd sagt, at han vil blokere vedtagelsen. Polens krise risikerer derfor at udstille af EU’s magtesløshed, når de mest grundlæggende retsprincipper og frihedsrettigheder bliver brudt i egne rækker.

Men ifølge Buras er demokratiet ikke kun udfordret i Polen. Selvom det kun er i Polen og Ungarn, at højrenationalistiske partier sidder med regeringsmagten. Så frem for at ekskludere eller isolere Polen og Ungarn bør EU se problematikken som et wakeupcall: Det er fuldstændig afgørende, at vi forstår, hvorfor demokratiet i Polen og Ungarn er på retur.

Polen og Ungarns vej væk fra demokrati og retsstatsprincipper har sine rødder i de enorme samfundsmæssige omvæltninger, der fandt sted i forbindelse med landenes vej ud af kommunismen og Sovjetunionens indflydelse og den følgende overgang fra plan til markedsøkonomi.

Overgangen til nye samfundsformer og normer blev af mange polakker oplevet som en voldsom fragmentering af samfundet og en udfordring af de nationale værdier og kulturer, som var med til at skabe den nødvendige modstand mod kommunismen og Sovjetunionens dominans.

Det savner mange i dag, og det har skabt en ny nostalgi, som i dag afspejles i Lov- og Retfærdighedspartiet, der sidder på magten i Polen og ikke bekymrer sig meget for demokratiets normer.

Følelsen af fragmentering og fremmedgjorthed deles af befolkninger over hele Europa, hvor kravet om evig forandring og omstilling fra globaliseringspresset opleves som et fait accompli dikteret af politikere, kapital og eksperter.

De gamle partier baseret på fortidens ideologiske skel har ikke fundet svaret på, hvordan fremtiden skal håndteres, og er ikke i stand til at mobilisere eller begejstre vælgere for deres dagsordener. Når de gamle ideologier ikke længere kan skabe nye drømme eller vække vores følelse af nødvendighed eller fremtidstro, træder identitetspolitik og populisme i stedet.

Macrons La République en marche!, som i dag har flertallet i parlamentet i Frankrig, er ikke et parti, men en bevægelse, og de traditionelle partier i Frankrig er i eksistentiel krise.

Partierne i Tyskland viger tilbage fra at påtage sig regeringsansvaret sammen med Merkels CDU, selv om Tyskland både står historisk stærkt økonomisk, og at forventningerne til Tysklands rolle i EU og den øvrige verden er høje.

For at imødegå de tendenser, mener Piotr Buras, at EU bør tage initiativ til indsatser, der kan styrke de demokratiske processer i EU og i EU’s medlemslande. De demokratiske principper er kernen i unionen og fundamentale byggesten for EU. Opbakningen til demokratiet som den bedste styreform kan end ikke i Europas gamle nationalstater tages for givet, som en forsker fra Harvard viste i 2016.

Demokrati kan ikke påduttes udefra, det kan kun udvikles internt i samfundene og skabes i et samspil mellem politikere og deres befolkninger. Måske er der derfor behov for en kommissær for demokrati i EU og særlige puljer til indsatser for demokratisk fremme i selve EU’s medlemslande og ikke kun som nu i de udviklingslande, som er modtagere af EU’s udviklingshjælp. Samtidig må EU landenes gamle partier og politikere overveje, hvorledes de europæiske befolkninger får fremtidstroen tilbage, hvordan de styrker den sociale tillid og herved genskaber tilliden til demokratiet som den bedste politiske styreform.