Skal det være en blød eller en hård Brexit?

Den britiske premierminister, Theresa May, lovede i går at gennemføre en »succesfuld Brexit«, da hun for første gang siden sin tiltrædelse satte sig ned med sine ministre for at diskutere praktikaliteterne i den britiske EU-udmeldelse.

For mens May i går gentog, at »Brexit betyder Brexit« – dvs. »ingen anden folkeafstemning; intet forsøg på at blive i EU ad bagdøren« – så er det stadig yderst uklart, hvordan det britiske udspil kommer til at se ud.

Hvad der derimod er blevet tydeligt hen over sommeren er, at hendes ministre langtfra er enige om, hvad der skal være landets strategi og hovedprioriteringer.

Mens Leave-tilhængerne – særligt Brexit-minister David Davis og minister for international handel Liam Fox – ønsker en ’hård’ Brexit, der betyder, at Storbritannien forlader det indre marked for til gengæld at kunne kontrollere migrationen, siger kilder tæt på regeringen ifølge The Sunday Times, at finansminister og Remain-tilhænger Philip Hammond insisterer på en ’blød’ Brexit, hvor adgang til det indre marked for finansindustrien er hovedprioriteten ligegyldig prisen.

»Hovedudfordringen står – ikke overraskende – mellem dem, der støttede Leave, og som er tilhængere af den hårde tilgang, der afviser nogen form for tilknytning til det indre marked, og dem, der ønsker en form for tilknytning,« siger Susi Dennison, leder af tænketanken European Council on Foreign Relations’ Europa-program.

Hun tror dog ikke, »at der er nogen i regeringen, der ser andre muligheder end at gennemføre det«.

Raoul Ruparel, meddirektør for tænketanken Open Europe, er enig.

»Det står klart, at hovedslagsmålet vil komme til at handle om adgang til det indre marked for de finansielle servicer og kontrol over immigration, men hvorvidt det er muligt at få begge dele må tiden vise,« siger han.

Svær at blive klog på

Med en splittet regering vil premierminister Theresa May selv komme til at spille en central rolle, når de røde linjer skal trækkes. Under valgkampen var hun på Remain-siden, men holdt ekstrem lav profil. At hun endte som Remain-tilhænger var desuden langt fra givet.

»Theresa May var på Remain-siden, men som indenrigsminister anlagde hun en hårdere linje på migrationsområdet end Leave-fløjen, så det handler også om enkeltstående emner,« fortæller Anand Menon, professor i europæisk politik ved King’s College London.

Det er derfor langtfra givet, hvilken type Brexit May i sidste ende vil støtte.

»Theresa Mays position er svær at blive klog på. Vi ved, at hun mener, at det er nødvendigt at begrænse den fri bevægelighed, men det er ikke klart, hvordan hun vil gøre det. Det står i øjeblikket ikke klart, hvordan det hele vil ende,« siger Ruparel.

Hans tidligere kollega, den nu uafhængige EU-ekspert, Pawel Swidlicki, påpeger, at May også »har talt om at bevare adgangen til det indre marked«.

»Hun vil gerne have det bedste af begge verdener,« siger han.

I sidste ende tror Anand Menon dog, at det vil være »politik og den offentlige mening«, der bliver drivkraften for strategien og ikke erhvervslivets behov eller landets finanser.

»Den bløde version er udelukket af politiske årsager. Hvis det bliver en hård Brexit, vil UKIP desuden blive udslettet,« siger han og mener, at May vil »tage temperaturen på det parlamentariske parti og vurdere, hvad der skal til for at holde det sammen«.

Han påpeger også, at mens hovedparten af regeringen var Remain-tilhængere, så er der »ikke mange, der nu vil reklamere med det, eftersom 70 procent i manges valgkredse stemte for Leave«.

»Hos politikerne trumfer politik alt, og jeg kan ikke se, hvordan Theresa May kan komme uden om det. Det er meget svært at se, hvordan hun skal kunne finde en måde at gennemføre en blødere Brexit på.«

Susi Dennison er enig i, at begrænsning af fri bevægelighed vil overtrumfe adgangen til det indre marked på trods af, at May politisk er tættere på finansminister Hammond end de tre Brexit’ere Davis, Fox og udenrigsminister Boris Johnson.

»Vi kender prisen for adgang: budgetindbetalinger og fri bevægelighed. Men en accept af det er meget usandsynlig, for det er i bund og grund politiske røde linjer. Især fordi migration blev så giftigt et emne under valgkampen,« siger hun.

Dennison mener imidlertid, at der er mulighed for et kompromis mellem de to positioner, som kan opbløde Brexit en smule.

»Der er potentielt muligt, at Storbritannien kan tillade en form for fri bevægelighed, som dog skal se meget anderledes ud end i dag. Der tales om en model, der giver frihed til at arbejde for europæere, der allerede har et job i landet, men ikke frihed til at komme og søge arbejde. Der er også mulighed for nogle budgetindbetalinger, der dog skal være mindre end i dag,« vurderer hun, men afviser – på linje med de øvrige iagttagere – at nogle af de eksisterende modeller såsom den norske skulle være acceptabel for briterne.

Mange års forhandling

Hun og de øvrige iagttagere regner med, at det vil ende med en handelsaftale som f.eks. den canadiske, men da en sådan tager mange år at forhandle på plads, kan en midlertidig hård Brexit ikke udelukkes i mellemtiden.

»Min forudsigelse er, at artikel 50 ikke vil blive aktiveret før juni næste år efter det franske valg. Det skulle give Brexit i juni 2019, men forhandlingerne vil ikke være færdige i 2019, så vi vil forlade samarbejdet uden en aftale – med mindre en midlertidig ordning indgås. Uden en sådan vil vi få en hård Brexit, som vil være yderst skadelig for økonomien,« siger Menon.

Raoul Ruparel mener, at det er usandsynligt, at det vil ende med »den hårdest mulige Brexit eller en meget blød Brexit«. Han er enig i, at en overgangsaftale eller en forhåndsaftale om at udvide forhandlingsperioden fra de nuværende to år vil blive nødvendig.

Det samme mener Dennison, som vurderer, at det vil tage 5-10 år, før alle detaljer kan være faldet på plads.

»Mareridtsscenariet vil være, hvis Storbritanniens tilgang til forhandlingerne er for hård, og at der efter to år ikke er sket nok fremskridt, hvorefter de andre landet ikke kan se, at det er i deres interesse at forlænge perioden. Men jeg tror, at Storbritannien vil arbejde hårdt for, at det ikke sker,« siger hun.