Er EU-Kommissionens igangsættelse af en undersøgelse af en række kontroversielle polske love »pervers« og urimelig indblanding i »en medlemsstats interne politik«, som den konservative polske journalist Pawel Lisicki skriver i The Guardian? Eller er de nye love – som forfatter og Polen-ekspert Neal Ascherson påstår i The Observer – »et angreb på Polens demokrati«, der er farlig for både Polen og Europa og derfor bør undersøges?
De seneste dage, efter at EU-Kommissionens vicepræsident, Frans Timmermans, annoncerede undersøgelsen, har debatten om det rimelige i Kommissionens beslutning været centrum for en ophedet debat, der også har sat fokus på den nuværende EU-præsident, polske Donald Tusks regeringsførelse, da han som formand for Borgerplatformen var leder af landets koalitionsregering.
Fokus på Tusk
Måske af samme grund erkendte Tusk i denne uge, at han »ikke er entusiastisk« i forhold til kommissionens undersøgelse, og han tilføjede, at der var »andre metoder«, der kunne være blevet brugt til at skabe klarhed over lovgivningen frem for »denne procedure«.
Pawel Lisicki, der på linje med det regerende polske Lov & Retfærdighedsparti, har forsvaret reformer af landets medielov og forfatningsdomstol, påpeger nemlig, at befolkningen var desillusionerede på grund af Tusk-regeringens »magtmisbrug, ikke mindst gennem medierne«, og at den nye demokratiske regering blot griber ind over for »statsejede medier, der har misbrugt deres privilegerede position«. Det samme er tilfældet med forfatningsdomstolen, tilføjer Lisicki, der nu vil have en »stærk, retfærdig dommerstand«.
Læs også: Leder: The winner takes it all
Lov & Retfærdigheds-regeringen har med andre ord blot rettet op på et uretfærdigt system, og når EU blander sig, er det fordi det accepterer oppositionens synspunkt, lyder argumentet.
Den vurdering er langt fra alle dog enige i. Europarådet har beskrevet den nye medielov som »uacceptabel i et ægte demokrati«, og mange iagttagere i og uden for Polen mener, at udviklingen er dybt bekymrende, og retfærdiggør EU-Kommissionens undersøgelse.
»Der er god grund til at kritisere den tidligere regering for dårlig praksis i forhold til medierne, men med den nye medielov bliver denne dårlige praksis blot legaliseret,« siger Piotr Buras, leder af tænketanken European Council on Foreign Relations’ Warszawa-kontor, til Information.
Læs også: Polens regering i EU-skammekrogen
»Hvis man kigger på den polske premierministers offentlige udtalelser, så er det hele argumentationen for den nye politik, hvilket er fuldstændig irrationelt. At kritikken af den forrige regering er legitim, retfærdiggør ikke de tiltag, der bliver gennemført i dag,« tilføjer han.
Politiseret og farlig
Neal Ascherson mener, at de nye polske love er farlige både for »Polen og for Europas sikkerhed«.
»Lov & Retfærdighed har i løbet af et par uger politiseret udnævnelsen af anklagere til forfatningsdomstolen, fjernet reglerne om, at domstolen skal godkende statens adgang til private internetkontoer, og bragt offentlige radio- og tv-stationer direkte under statens kontrol,« skriver han i The Observer og mener, at faren for resten af Europa ligger i, at et så vigtigt medlemsland som Polen kan »miste besindelsen over Østpolitikken« – særligt i forhold til Rusland.
»Der er en stor forskel mellem intens agtpågivenhed over for Rusland og hysteri (…) At dæmonisere Rusland gennem myter og fornærmelser, frem for at iagttage og stå fast, er at miste fokus i en kritisk periode,« tilføjer han.
Læs også: Minimalt EU-pres på Polens regering
Piotr Buras mener, at det er farligt at blande alt for mange emner sammen, og at det er vigtigt først og fremmest at fokusere på ændringerne af forfatningsdomstolen, som han kalder for »den virkelige skandale«.
»Hvis diskussionen bliver for bred og handler om alt, denne nye regering foretager sig, vil det ikke føre til noget. Så vil det bare ende som et stort politisk slagsmål uden substans. Vi må differentiere mellem tiltag, der strider imod Polens forfatning og EU’s fundamentale rettigheder, og tiltag, der er kontroversielle, men ikke bryder nogle regler,« siger han og mener, at f.eks. medieloven gør det muligt for Lov & Retfærdighed at »tale uden om det virkelig kontroversielle emne«.
Kritikerne af EU-Kommissionen – såsom Lisicki – har også påpeget det urimelige i, at Polen nu underlægges en undersøgelse for brud på unionens fundamentale værdier, mens lande som Italien og Ungarn slap for en lignende undersøgelse af problematiske medielove.
Buras – og andre iagttagere – giver dem ret i, at nogle lande er sluppet lettere fra sammenlignelige, kontroversielle love, men siger, at den igangsatte undersøgelse netop er en konsekvens af tidligere fejl.
»Denne procedure er ny og er resultatet af disse andre sager, hvor Kommissionen ikke ønskede at skride direkte til Artikel 7,« siger Buras med henvisning til en EU-lov, der aldrig er blevet brugt, men som kan bruges til at suspendere et medlemslands stemmeret med henvisning til brud på menneskerettighederne.
»Der var brug for en procedure, så man kunne undersøge tingene uden at skride direkte til suspendering, og det er det, denne undersøgelse er: En dialog, hvor tingene kan undersøges,« siger han.
Piotr Buras mener dog, at Polen allerede – hvad end undersøgelsen konkluderer – har betalt en stor pris for den nye regerings tiltag.
»Det vigtigste er ikke debatten i Europa-Parlamentet eller Kommissionens undersøgelse, men den skade, der er påført Polens image. Det vil få langsigtede konsekvenser for Polen, fordi Polen er et land, der har en stor interesse i en stærk kommission,« siger han og tilføjer, at landet generelt har nydt godt af at have Kommissionen på sin side i en række sager.
»Det er en myte, at Kommissionen er fuldstændig apolitisk. Den består af mennesker, som bliver påvirket, hvis et land opfører sig vanvittigt. Det er det virkelige problem for Polen,« mener han.