Nyhed
Læsetid: 4 min.

Britisk EU-aftale: Tæt på og alligevel så langt fra

De øvrige EU-lande har nærmet sig Storbritannien i de seneste måneder og en aftale på de fleste punkter, briterne har fremlagt, synes mulig. Alligevel er der lang vej igen, når EU-lederne i aften diskuterer emnet i Bruxelles, forklarer iagttagere
david cameron

Ints Kalnins

Udland
17. december 2015

Trods irritation og modvillighed i mange EU-lande over for Storbritanniens krav om ’en ny ordning med EU’, er hovedparten af de europæiske regeringer nu villige til at gå på kompromis med de fleste af de reformkrav, premierminister David Cameron har fremlagt.

Det fremgår af et ’genforhandlingskort’, som tænketanken European Council on Foreign Relations (ECFR) har udarbejdet efter research foretaget i samtlige medlemslande.

Kortet viser de enkelte EU-landes holdning til de britiske krav, og i de seneste måneder er flere røde lys – dvs. at medlemslandet er uenig – blevet gule eller grønne, hvor grønt lys betyder, at medlemslandet er enig.

Der er bl.a. opbakning i mange lande til kravet om beskyttelse af ikkeeuromedlemmers rettigheder, styrkelsen af fællesmarkedet, reduktion af reguleringer, undtagelse fra kravet om stadig tættere union samt spørgsmålet om, hvorvidt nationale parlamenter skal have mere magt.

»Vi bør anerkende, at på trods af avisoverskrifterne gør den britiske regering det meget bedre i forhold til at få sin dagsorden forankret i de europæiske hovedstader, end vi havde forventet – hvilket er ret bemærkelsesværdigt, når man tænker på, at det sker i konteksten af en stor flygtningekrise,« siger Mark Leonard, direktør for ECFR, på et debatmøde op til dagens EU-topmøde, hvor forhandlingerne mellem EU og Storbritannien begynder.

»En af årsagerne er, at regeringen efter dens diplomatiske fejl nu forsøger at forankre sine krav i en fortælling om, hvad der overordnet set er forkert – men også hvad der er godt – ved EU,« siger han.

Diskrimination

Debatmødets titel: »Så tæt på og alligevel så langt væk?« understreger imidlertid, at briterne trods dette skifte i mange EU-landes holdning stadig er langt fra at få den aftale, som er nødvendig for at sikre et ja i den efterfølgende folkeafstemning om landets medlemskab.

Hele 18 ud af 27 medlemslande er nemlig imod David Camerons forslag om at begrænse visse sociale ydelser for EU-migranter i fire år, mens de øvrige ni er åbne for at diskutere emnet. Ingen har imidlertid på forhånd givet grønt lys for dét, der ville svare til at lovliggøre diskrimination mellem EU-borgere.

»Polen forbliver fast i sit nej til diskrimination i forhold til top-up-ydelser (til lavtlønnede i Storbritannien, red.). Polen kan sandsynligvis gå med til en form for begrænsning af børnepengene, og det vil være med til at styrke reglerne for at forhindre misbrug af de sociale systemer, men det vil blive meget svært at få det til at acceptere diskrimination af dets borgere,« siger Piotr Buras, leder af ECFR’s kontor i Warszawa på mødet.

Almut Moeller, leder af tænketankens Berlin-kontor, forklarer, at også Tyskland vil have meget svært ved at gå med til »noget, der går til kernen af EU-samarbejdet«.

»Merkel har fundet sig selv isoleret inden for EU på migrationsområdet, så det er ikke overraskende, at regeringen i Berlin er meget følsom over for alt, der har med den fri bevægelighed at gøre,« tilføjer hun.

Imidlertid har også den tyske regering rykket sig på visse områder, hvilket ifølge Moeller hænger sammen med, at Berlin vil gøre meget for at undgå »endnu et stort jordskælv« i EU.

»Berlin er parat til at overveje kompromis på særligt mindre kontroversielle områder. Spørgsmålet om ’stadig tættere union’ er for eksempel ikke noget, tyskerne tænker så meget over,« siger hun, men understreger, at Tyskland som euromedlem ganske enkelt »ikke kan sige ja til alt«.

»Tyskland har andre forpligtelser og har sine egne vitale og eksistentielle interesser.«

Migrationsdebat

Problemet er – påpeger Mark Leonard – at det netop er på velfærdsområdet, at David Cameron skal have noget med hjem, idet han har sammenkædet det med en begrænsning i migrationen til landet.

»Hvis han ikke formår det, bliver det ekstremt svært at vinde folkeafstemningen, for migration er det eneste, det handler om for befolkningen. Ud-siden vil fokusere på migration, ind-siden vil fokusere på økonomien. Han bliver nødt til at forsøge at neutralisere spørgsmålet om migration ved at vise, at han tager befolkningens bekymringer alvorligt,« siger han.

Derfor mener han også, at det var »en stor fejl«, at Cameron overhovedet fremsatte kravet om diskrimination i forhold til sociale ydelser, for der er andre måder, spørgsmålet kan blive løst på. Spørgsmålet er dog i sidste ende, hvor meget detaljerne i aftalen vil betyde.

»Folkeafstemningen vil tydeligvis ikke komme til at handle om selve genforhandlingen. Den vil fokusere på det overordnede spørgsmål: Er det bedre for os at være med i EU eller ej; er det muligt at ændre EU; lytter de andre til os,« vurderer han. »Hvis det ser ud, som om Cameron bliver afvist af de øvrige lande, bliver det virkelig svært.«

Omvendt forsøger resten af EU i øjeblikket at opveje risikoen for, at Storbritannien forlader EU, med risikoen for at en britisk forhandlingssejr vil føre til en strøm af krav fra andre lande.

»De andre ønsker ikke at skabe en præcedens, som ethvert tosset populistisk parti i Europa derefter vil forfølge,« siger Leonard. »Det er ikke en abstrakt trussel. Marine Le Pen ændrede synspunkt for et par uger siden. Nu siger hun: ’Vi vil ikke forlade EU – vi vil gå London-vejen og rejse rundt med krav til de øvrige regeringer’. Det polske Lov og Retfærdighedsparti har sagt: ’Vi ser meget positivt på den britiske genforhandling’ – den vil skabe en fantastisk præcedens,« forklarer han.

Af den grund skal Cameron ikke regne med at få alt, hvad han ønsker, men Berlins hensigt – siger Moeller – er at give London »et forhandlingsresultat, der ser solidt ud på mange områder«.

»Håbet er, at det britiske folk vil føle, at det har haft noget at sige i forhold til udformningen af EU, og at det vil være nok,« siger hun.

Følg disse emner på mail

"Problemet er – påpeger Mark Leonard – at det netop er på velfærdsområdet, at David Cameron skal have noget med hjem, idet han har sammenkædet det med en begrænsning i migrationen til landet."

Og det skulle han jo så nok have ladet være med at gøre. Det er et 100% selvskabt problem for Cameron. Og hvis resultatet bliver, at briterne stemmer nej tak til fortsat EU-medlemskab, så har han kun sig selv at takke for det.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis