Spørgsmålet om Storbritanniens medlemskab er langt fra EU’s eneste hovedpine, når man ser sig omkring i unionen.
Afstemningen har i sig selv skabt dybere revner i opbakningen til EU, men samtidig er arbejdet med at få øvrige politiske projekter på gled gået i stå.
EU har siden vinteren udsat en række vigtige reformer, og derfor skal EU oven på EU-afstemningen i Storbritannien genfinde evnen til at skabe holdbare løsninger, siger Josef Janning fra European Council on Foreign Relations, da han tager imod Information i det centrale Berlin.
»Hele EU’s legitimitet er baseret på, at man formår at skabe løsninger. Sker det ikke, så daler opbakningen. Derfor skal EU komme tilbage i arbejdstøjet.«
Er EU reelt blevet handlingslammet af den britiske folkeafstemning? Josef Janning er ikke i tvivl om, at selve Brexit-afstemningen har lagt en dyne hen over EU-samarbejdet, og at EU på kort sigt skal vise, at det kan skabe resultater, samtidig med at man på længere sigt skal reformere selve måden, man samarbejder på.
»Finansminister Schäuble har gerne villet søsætte en plan for, hvordan man kan indføre strammere disciplin omkring de enkelte landes finanspolitiske forpligtelser. At svejse det sammen til en egentlig fælles politisk-økonomisk europolitik. De har bare slet ikke turdet tale om det, fordi det ville have givet en enorm negativ genlyd i Storbritannien, selv om landet slet ikke er med i eurosamarbejdet.«
Angsten for at provokere britiske vælgere har gjort EU nølende. Men Josef Janning ser også dybere uenigheder, især hvad angår den manglende fælles flygtningepolitik
»Se på flygtningepolitikken, hvor man vedtager omfordelingen af flygtninge, men uden at føre den ud i virkeligheden. Man har slet ikke turdet tale om sanktioner mod enkelte EU-lande, hvis de undslår sig for at bidrage.«
Ifølge Josef Janning er der derfor brug for grundlæggende at reformere den fælles asyl- og flygtningepolitik samt beskyttelsen af de ydre grænser.
Her er forslag sendt rundt til europæiske hovedstæder, men der er stadig mange udeståender. Fordi flygtningestrømmen fra Tyrkiet er aftaget markant, er motivationen til at løse problemerne også faldende, siger han.
»Tyrkiet-aftalen virker, for pludselig er der kommet ro omkring problematikken, men vi ved slet ikke, om det holder – så imens bør der arbejdes på at skabe et reformeret Schengen-samarbejde og søsætte en fælles flygtningepolitik. For vi må erkende, at EU-politikken virker i godt vejr, men når den bliver testet af en storm, som vi har set det med flygtningestrømmen, bryder den sammen.«
Ifølge Josef Janning har briternes flygtningepolitik heller ikke gjort det nemmere at skabe enighed på netop dette følsomme område.
Forfejlet tysk sololøb
Men også Tyskland har et stort ansvar for, at Europa har svært ved at nå til enighed inden for flygtningepolitikken, fordi landet selv valgte at lade flygtninge rejse fra Ungarn til Tyskland.
Det havde store konsekvenser for lande som Østrig, Sverige og delvist også Danmark. Selve beslutningen er også et udtryk for, at Tyskland ikke er i tæt nok dialog med sine EU-naboer.
»Jeg mener, at det var en stor fejl at åbne grænserne i september sidste år, uden at man gjorde det i enighed med ens nabolande. Af samme årsag føler mange sig heller ikke forpligtede af de aftaler om løsninger, som man senere indgik. Tyskland skal derfor ikke køre sololøb på så vigtige politiske områder, men indgå i en langt mere ligeværdig dialog med sine EU-partnere. I dag forventer mange EU-partnere slet ikke at blive hørt, og derfor føler de sig heller ikke ansvarlige.«
Læs også: To bud på reformer af EU
Tyskland skal, mener Janning, gøre mere for at inkludere de andre lande for på den måde at skabe et reelt politisk centrum i Europa.
»Tyskland skal forsøge at føre politik ud fra det politiske centrum, der dog i dag delvis er lammet. Berlin bør lave alliancer med de mange temmelig fornuftige nabolande, som vi deler værdier med. Det er sammen med regeringerne i Wien, København og Helsinki, at den politiske dialog skal oprustes.«
Ifølge Josef Janning skal det også ske for at styrke EU’s beslutningsdygtighed.
»Brexit-afstemningen har åbenbaret en tydelig forskel på den politiske tænkning i Tyskland og Storbritannien, hvor Tyskland i høj grad ser EU som et langsigtet projekt, mens Storbritannien fokuserer strengt på den umiddelbare politiske og økonomiske bundlinje – uden at tænke på de langsigtede effektiver for selve EU. Tyskland ville aldrig kaste sig ud i en eksistensiel EU-debat og slet ikke i en tid som denne,« siger Josef Janning, der også peger på forholdet til Grækenland og reformerne af eurosamarbejdet som værende blandt de afgørende områder, hvor EU-politikerne er nødt til at trække i arbejdstøjet.
Hvad står EU for i dag?
Også hos lederen af DIW, Deutsches Institut für Wirtschaftsforschung, den største uafhængige økonomiske tænketank i Tyskland, Marcel Fratzscher, er analysen, at reformer af euroen venter. At bankunionen er et skridt på vejen, men at arbejdet slet ikke er afsluttet:
»Der er planer for redningen af bankerne, som først skal gennemføres nu. Næste skridt bør så være at få eurozonen til at arbejde bedre sammen, så finanspolitikken bliver bedre afstemt. Her er der slet ikke lagt nogen fælles politik frem. Og så skal vi sparke gang i at skabe et indre marked for tjenesteydelser og ikke kun for produkter. Men her mangler vi også initiativer,« siger Marcel Fratzscher, der er enig i analysen af, at Tyskland fylder meget i Europa, men godt kunne gøre endnu mere for at komme i dialog med sine EU-partnere.
»Vi har brug for, at Tyskland får en bedre dialog med de andre EU-lande, det er tvingende nødvendigt, især i den nuværende situation,« siger han til Information.
Spørger man hos tænketanken Open Europe i London, er der ikke store forventninger til, at EU kan udrette meget i det kommende år.
»Der er mange nationale valg og en stigende europakritisk diskurs, der vil få mange beslutningstagere til at træde på bremsen,« siger meddirektør Raoul Ruparel, der går ind for, at EU fremover hovedsageligt skal fokusere på det indre marked.
»Jeg mener ikke, at vi har nogen klar retning for, hvad der skal ske med de EU-medlemmer, der ikke er en del af eurosamarbejdet. Det skal på bordet. Samtidig skal EU fremlægge en plan for, hvordan vi får givet politikområder tilbage til de nationale parlamenter, der dermed får mere selvbestemmelse. Jeg tænker især på retspolitikken, socialpolitikken og miljø- og energipolitikken,« siger Raoul Ruparel, der ikke tror på, at EU i dag overhovedet ved, hvad det står for.
»Tidligere handlede det om at samle landene samt skabe fred og fremgang. Efter at de mål i det store og hele er opnået, er EU kommet ind i en slags eksistentiel krise, hvor det skal genopfinde sig selv. Vi mener, at det indre marked skal være selve motoren, og her er der stadig afgørende områder, der mangler at blive udviklet.«
Nej, i stedet for at fokusere så meget på handel og produktion er det vigtigt, at regeringerne står sammen om at tyre det grænseoverskridende erhvervsliv, så det tjener samfundene og ikke en lille eksklusiv klasse.
Nej nej nej EU skal ikke ordne mere, der skal der imod lægges mere ud til de enkelte stater - EU skal i pr. automatik træde til som ansvarshavende for alle problemer - lad staterne selv tage ansvar ellers lære de det ikke....mere ansvar til enkelt staterne.
Nej nej nej hvis staterne selv skal tage ansvar og løse problemer, kommer der ingen løsninger, problemerne vil bare blive skubbet rundt. Ingen kan overskue at lave løsninger med 27 andre lande.
Der er nogen der taler som om at bare landene selv kan bestemme, så kan de få det som de ønsker det. Imens glemmer de at der skal være to parter til enhver aftale, og den anden part har også ønsker/krav til "fælles" løsning.
Englænderne tror at de som stormagt, kan diktere deres aftaler med mindre lande. Men ha, de er ikke længere en stormagt, det er EU der nu er en handelsstormagt.
Hvis vi giver de enkelte lande mere magt, vil Tyskland kunne tilrane sig utrolig meget. Som andre små lande vil Danmark komme til at leve livet farligt mellem stormagtselefanterne.
Forudsigeligt at EU-tilhængere vil mene, at grunden til Brexit var, at EU ikke havde nok kontrol over landenes økonomi og grænser. Udenfor pædagogisk rækkevidde.
Btw Information: Vil I venligst stoppe det script, der har gjort jeres side kolossalt langsom de sidste par måneder?
Bortset fra det fælles marked (Som alle lande har glæde af) har EU INTET udrettet, der er til gavn for samtlige 27 lande! Derfor smuldrer EU, men det tager bare pokkers lang tid! I grunden er det meget naturligt, at så mange lande ikke kan blive enige om noget som helst! De er alt for forskellige på næsten alle områder. EU er ikke og bliver aldrig i stand til at løse andre problemer end frihandel!
De skulle bare ophøje de fire danske forbehold til at gælde alle.
Poul Solrart Sørensen netop - det er det jeg altid siger om modstanderene - de taler meget om det "demokratiske underskud" når de vil kritiserer EU - men de vil for alt i verden ikke have det ophævet - for det vil jo naturligt betyde mere suverenitetsafgivelse, du kan ikke have et demokrati uden direkte magt
Hans andersern - - især modstanderne og mange kritikere - ønsker ikke et EU der udrette mere - det er netop paradokset i kritikken og modstandernesidens argumenter
"Underdrejet EU skal genfinde kursen" er overskriften. Nej. "Underdrejet EU skal genfinde balancen"
EU, har fra starten været baseret på kapitalisternes frihed til udnyttelse af råden over: arbejdskraft, varer, tjenesteydelser og kapital.
Hvis EU skal genfinde en balance så skal "arbejdskraft" betragtes som det det er - mennesker der har det demokratiske flertal i egen region og som demokratisk beslutter hvordan deres region skal udvikles. Tysk-Fransk kapitalismes angreb på den græske "arbejdskraft" er undergravende for samarbejdet i EU.
"EU er ikke og bliver aldrig i stand til at løse andre problemer end frihandel!"
Frihandel er et problem, ganske enig - og EU søger netop at øge problemet (sådan er kapitalismen, kunne det føjes til).
Hvis Information er i tvivl om hvilket script Henrik Klausen(24/6 18:07) mener, så hedder det: script: https://insight.bellmetric.net/static/js/vipbar.min.js:4
Argumenterne minder uhyggelig meget om Ib schønbergs kone i Cafe Paradis.
Han er blevet fyret og siger at nu skal de skære ned.
Tværtimod, siger konen. Nu skal der rigtig bruges penge, så ingen ser der er smalhals.
Den her med at politikere såvel som borgere i de enkelte lande anvender EU som scapegoat for alt ondt i verden skal nu for alvor møde sin test. Men EU har nu en chance for at dokumentere at store dele var løgn. Storbritannien påtvang feks neoliberalisme på EU det var langt hen ikke EU der gjorde det mod UK, som flere her hævder. Det her kan derfor også vendes til en fordel. Men det bliver næppe en fordel for UK. Hvad EL angår er man nu pbenlyst gået i seng med xenophober og det yderste nationalistiske højre der ikke vil fælles miljøgorbedringer og ikke vil økonomisk udligne med de mindre priviligerede inden for unionens egne grænser. Måske dette vi åbne øjnene på flere ikke mindst de yngre generationer
Frihandel er en udfordring og opfordring til international solidaritet - men det reveille i dig selv noget principielt problem det er andet end for nationalister
Robert Ørsted-Jensen 03:08:
Storbritannien påtvang feks neoliberalisme på EU det var langt hen ikke EU der gjorde det mod UK, som flere her hævder.
Indholdsløst volapyk som anledning til plat EL-bashing. RØ-J du svimler rundt i din egen fantasiverden...
Ingen iagttagere uden for Europakan få øje på andet end den EU modstand handler om fremmedfrygt og racisme og der er da heller nogen tvivl om at det var præcist der båden tippede. Som occupy bevægelsen formulerede det i en poster
"only the British could colonise half the world and the leave the EU because they don't want immigrants"
Man må lykkeønske EL med det gode selskab
Britiske lønmodtagere bekæmper fattigdom, arbejdsløshed og kapitalflugt. Hvis britisk lovgivning sikrede overenskomsternes overholdelse, så er jeg sikker på at immigranter sagtens kan opholde sig i arbejderkvartererne, som det er rent faktisk er tilfældet idag.
Robert Ørsted-Jensen, du går kapitalisternes ærinde og forbytter klassekampen med højrefløjens racisme - et gammelt anti-socialistisk politisk trick. Afsløret.
Klassekamp er grunden til at de fattigste dele af EU ikke ønsker ud og at de priviligerede og velbjærgede lande ser mange sige nej og ud, Atkins. I begår klaseforrædderi på det eneste punkt hvor den klassiske klassekamp stadig er en virkelig realitet. - den regionale og globale sphere
Robert Ørsted-Jensen, klassekamp i "den regionale og globale sphere"
Det andet anti-socialistiske trick: Strategien udbredes og udtyndes således, at der ingen substans og kraft er i bevægelsen.
Det socialistiske samfundssystem opstår ikke af sig selv, men kræver mange års kamp om det marked arbejderne qua deres indfødsret kan kalde deres kampplads. At overgive nationalstaten til kapitalisterne og neoliberalisterne for at kæmpe om "den globale magt" - verdensrevolutionen - det er jo galimatias.
Nationalisme og socialismecercuforenelige begrebervalle steder endvivdin besynderlige verdensopfattelse Atkins for de fleste andre er nationalstaten et argument for etnisk enhed og xenophobi og DF vil vide at udnytte den
Du er een lang bekræftelse på mine værste anelser
Robert Ørsted-Jensen, Det tredje trick for anti-socialister: "Videre videre. Der er noget der større og bedre i horisonten. Verdensrevolutionen." Vi så Trotsky og Bukharin forsøgte at forråde revolutionen ved hjælp af den strategi.
Dansk velfærd eller tysk herzIV er ét fed ...for verdensrevolutionen står for døren.
Robert Ørsted-Jensen du er gennemskuet.
Nu var der 15 republikker og mere end 100 forskellige nationer i USSR - og det vil du sammenligne med een nation? Men ellers har du da ret i a Stalin var en slags nationalsocialist og vi skal forstå at du finder at det er ok at massemyrde potentielle kritikere og rivaler
Robert Ørsted-Jensen 26. juni, 2016 - 21:03
Det fjerde anti-socialistiske trick: Bring diskussionen ud i absurde påstande, men få for alt i verden nævnt Stalin - helst et par gange.
jep det er nødvendigt
det illustrere fint din dårskab og uanvendelighed
Igen igen, Robert Ørsted-Jensen, opgiver du ævret - ude af stand til at tage til genmæle med argumenter, slapt.
Atkins et menneske der synes det er ok at myrde politisker ricvaler og kritikere må forventes også at være villig til at tilskynde en sådan udvikling. Du diskvalificerer dig selv
Robert Ørsted-Jensen, jeg kunne be' dig føre bevis for din påstand, men egenlig håber jeg at du bliver reddet fra din sølle fremtoning af moderator.
Du har lige ovenfor promoveret mordet på to af Lenins allernærmeste kammerater - begge rehabiliteret - og erklæret uskyldige i alle anklager - så bevises er ikke til at undgå at få øje på. Hvis det er i orden at bruge den slags metoder mkod sine egne så er det ikke svært at forestille sig hvad det i dine øjne er okay at gøre mod andre. Folk som f.eks. undertegnede
Robert Ørsted-Jensen, jeg begynder at forstå din intellektuelle begrænsning. Uanset hvad der skete med de to så var Bukharin imod Brest-Litovsk freden som reddede livet for i titusindvis af russiske mænd og Trotsky arbejdede for den permanente revolution hvor den russiske arbejder og bondebefolkning skulle have ofret sig for verdensrevolutionen. Begge var ret ligeglade med den almindelige russers liv. Krig var målet.
...og pointen i denne sammenhæng: Revolutionen i Rusland blev af begge de to kumpaner risikeret for påstanden om en større sejr lige om hjørnet.
ud over at det er vrøvl der viser at du ikke kan hverken din historie eller har forstået Lenins position - som overhovedet ikke adskildte sig det mindste fra Trotskys - så er det mest tankevækkende at du stadig mener at standretter og mord så er ok alene på dette yderst tvivlsomme grundlag.