En irsk succeshistorie – men succes for hvem?

Søndag den 15. december 2013 vil uden tvivl blive indskrevet i Irlands i forvejen dramatiske historiebøger. Den dag vil landet nemlig forlade det internationale låneprogram, som siden 2010 har sikret, at det kunne finansiere sig selv. Det annoncerede premierminister Enda Kenny i går: »Dette er den rigtige beslutning for Irland, og nu er det rette tidspunkt at træffe denne beslutning,« sagde han i en meddelelse til landets parlament i går formiddag.

»Dette er det sidste i en række skridt, der vil bringe Irland tilbage til normale økonomiske, budgetmæssige og finansieringsmæssige vilkår. Som de fleste suveræne eurozonelande vil vi fra 2014 være i en position, hvor vi kan finansiere os selv på normal vis på markederne,« tilføjede han.

En succesfuld tilbagevenden til det internationale lånemarked vil ikke kun være en sejr for Irland, som dermed vil genvinde sin økonomiske uafhængighed. Det er afgørende for hele EU, påpeger iagttagere.

»Det er enormt vigtigt for EU-ledelsen at kunne sige: ’Se, det kan lade sig gøre’,« siger Andy Storey, lektor i politik og internationale relationer på University College Dublin, til Information.

Hugo Brady, analytiker i tænketanken Centre for European Reform i London, er enig: »Berlin og Bruxelles har et desperat behov for at kunne vise, at den hårde økonomiske medicin, de har udskrevet i løbet af gældskrisen i eurozonen, virker, og Irland er deres bedste chance for en succeshistorie,« skriver Grant i en analyse.

EU’s toppolitikere har da heller ikke været langsomme til at hævde, at den irske historie beviser, at den stramme økonomiske spareplan – der af kritikere er blevet beskyldt for at kvæle væksten og skabe arbejdsløshed i programlandene – er en succes.

»Irland har gjort, hvad Irland måtte gøre, og nu er alt fint,« sagde den tyske finansminister Wolfgang Schäuble for nylig.

EU’s økonomikommissær, Olli Rehn, vurderede i forrige måned, at »den betingede støtte har været med til at levere et økonomisk omslag til det bedre« i Irland og Spanien – sidstnævnte forventes at afslutte sit låneprogram i starten af 2014.

Thomas Klau, leder af tænketanken European Council on Foreign Relations Paris-kontor, vil dog ikke gå så vidt som til at erklære alt for fint.

»Selvfølgelig er det en succes, at Irland forlader låneprogrammet, men samtidig står det klart, at ikke alle den irske økonomis problemer er blevet løst. Manglen på vækst, den høje arbejdsløshed og gældsbyrden er stadigvæk presserende problemer,« siger Klau til Information.

Andy Storey mener heller ikke, at den stramme økonomiske politik, der blev påtvunget landet som betingelse for nødlånet, kan beskrives som en succes.

»Kenny har sagt, at ’nødsituationen er slut’ – men for hvem? Det er sandt, at regeringen ikke længere står i en finansieringskrise, men for almindelige mennesker er nødsituationen ikke slut. De skal stadigvæk betale af på gælden – både deres egen og statens,« siger han.

Andy Storey påpeger desuden, at landets gældsbyrde som resultat af lånepakken og et fald i bruttonationalproduktet (BNP) blot vokser og vokser:

»Irlands gæld i forhold til BNP vokser stadig – i år er den nået op på 125 procent af BNP.«

Social pris

Som i de øvrige programlande – Grækenland, Portugal, Cypern og Spanien – har Irland oplevet voksende arbejdsløshed og fattigdom som følge af de hårde nedskæringer. Ikke desto mindre mener EU-ledelsen, at det irske eksempel viser, at nedskæringspolitikken har virket efter hensigten – nemlig at genoprette landets kreditværdighed, så tilliden i de internationale lånemarkeder er vendt tilbage. I marts testede Irland sin kreditværdighed ved at udstede nogle statsobligationer, der blev solgt til en rente på 4,15 procent – langt fra de 8,93 procent i november 2010, der fik staten til at ansøge om et kriselån på 85 mia. euro, hovedparten fra EU og den Internationale Valutafond (IMF).

»De europæiske institutioner synes at konkludere, at den gennemførte politik har ført til nogle meget positive resultater. De sociale omkostninger har været betydelige, men man føler, at de er blevet dæmpet af programmer, der har hjulpet dem i størst nød,« siger Thomas Klau.

Selv mener han, at »en række gavnlige tiltag er blevet gennemført«, hvilket har været med til at forhindre krisen i at brede sig yderligere, »men den samlede politik har ikke skabt et tilfredsstillende resultat«.

»Det økonomiske, sociale og politiske billede er langtfra tilfredsstillende,« mener han.

Andy Storey er enig: »Landets ungdomsarbejdsløshed er eksploderet, 300.000 irere – de fleste unge – er emigreret siden 2009, det hjemlige forbrug er faldet, og folks personlige gæld er vokset. Irlands sociale struktur er blevet væsentligt beskadiget som resultat af denne succeshistorie,« siger han og tilføjer, at »alternative politikker, hvor økonomien var blevet stimuleret, kunne have ført til et mere favorabelt resultat«.

»Irland er måske økonomisk mere stabil i dag end for tre år siden, men det er en stabilitet baseret på stagnation.«

Irland unik

Mange iagttagere påpeger desuden, at det vil være svært for de øvrige programlande at lære ret meget af det irske – og senere det spanske – eksempel. I begge tilfælde var statens gæld ikke noget problem, indtil landenes banksektorer brød sammen som følge af byggesektorens kollaps. Irland er desuden – ifølge økonom Simon Tilford fra Centre for European Reform – en »yderst fleksibel, eksportbaseret økonomi med en høj grad af social sammenhængskraft og god regeringsførelse« modsat f.eks. Grækenland.

»Hvis ikke Irland kan sikre, at strategien bliver en succes, er det svært at se, hvem i eurozonen der kan,« udtaler han til New York Times.

Klau er enig i, at Irland har nogle fordele sammenlignet med de øvrige programlande, bl.a. er det »et engelsktalende land«. Sproget og en lav selskabsskab på 12,5 procent har gjort Irland særdeles attraktivt for udenlandske virksomheder, der ønsker fodfæste inden for EU.

Andy Storey har svært ved at se, at de øvrige programlande kan lære ret meget af den irske regerings slaviske implementering af kravene forbundet med den internationale lånepakke.

»De kan lære, at det er muligt at nå til enden af regnbuen, men det er vigtigt, at de opdager, at der ikke er en pose guld for enden af den,« siger han med henvisning til, at Irlands voksende gæld betyder, at de økonomiske nedskæringer fortsætter.

Irlands eksisterende lån vil ifølge irske medier først være afbetalt i 2042, medmindre landet får hel eller delvis gældslettelse inden da.

»Vores finansminister har netop præsenteret os for det syvende nedskæringsbudget i træk, så afslutningen på låneprogrammet er ikke nogen afslutning for almindelige mennesker. De fleste irere anser ikke den 15. december for nogen særlig dag og med god grund, for det kommer ikke til at gøre nogen forskel for dem,« siger Andy Storey.