Nye tider kræver ny sikkerhedsstrategi

Når EU’s topchefer på deres december-topmøde for første gang siden krisens start diskuterer udenrigs- og sikkerhedspolitik, bør de opdatere den 10 år gamle sikkerhedsstrategi, hvis ikke EU skal miste indflydelse i en verden under hastig forandring, mener tænketank. Sociolog Anthony Giddens er enig i, at verden i dag er en anden – men ikke i at EU’s magt nødvendigvis er under pres
Traditionel multilateralisme er ikke længere et solidt grundlag for at opnå Europas strategiske mål. I fremtiden må Europa i stigende grad ’forum-shoppe’ og finde alternativer i fastlåste situationer som f.eks. i Syrien, lyder det fra tænketanken European Council on Foreign Relations.

JM Lopez

Udland
14. november 2013

Europa har aldrig før været så velstående, så sikkert eller så frit.«

Med den veltilfredse sætning indledes den gældende Europæiske Sikkerhedsstrategi (ESS), forfattet for 10 år siden i december 2003.

Når EU’s stats- og regeringschefer i december 2013 træder sammen i Bruxelles for igen at diskutere udenrigs- og sikkerhedspolitik, er der næppe nogen, der kan være uenige i, at den sætning trænger til opdatering.

»Det er tid til nytænkning,« siger Susi Dennison, senioranalytiker ved tænketanken European Council on Foreign Relations (ECFR).

»Europa står ved en skillevej. Vi mister magt og indflydelse i et alarmerende tempo på grund af udviklingen omkring os, men også på grund af den måde, Europa har forandret sig på,« tilføjer hun.

Dennison og hendes kolleger – aktuelle med rapporten Hvorfor Europa har brug for en ny global strategi – mener, at verden i dag er så markant anderledes end for 10 år siden, at det »begrebsmæssige fundament for ESS fra 2003 tilslører snarere end belyser de udfordringer, Europa nu står over for«.

Især seks af de ideer, der er centrale for 2003-strategien, er i dag direkte medvirkende til at »holde Europa tilbage«, mener de (se boks). Heriblandt det faktum, at EU’s såkaldte ’bløde magt’ ikke længere er så effektiv.

»Den bløde magt – der er helt afgørende for, hvordan EU opererer – er i krise. Der eksisterer nu en mere kompleks opfattelse af Europa. Der var indledningsvis begejstring, da Det Arabiske Forår brød ud, men en central del af opstanden har været en afstandtagen fra den europæiske model og værdier. Det betyder, at det er blevet meget sværere for Europa at bruge dette redskab,« siger hun og peger i rapporten på, at det kun er i EU’s nærområde, i Ukraine og på Balkan, at det redskab stadig er effektivt.

Tænk modsat

Den anerkendte sociolog Anthony Giddens, der sidder med i dagens panel, bestrider ikke, at verden ser helt anderledes ud end for 10 år siden – ikke mindst på grund af eurokrisen. Men han maner til forsigtighed over for dem, der mener, at løbet er kørt for Europa.

»Det har altid tjent mig godt at følge princippet: Hvad end der sker i øjeblikket, forestil dig, at det modsatte sker i den næste periode. Og det, tror jeg, gælder for den nuværende globale situation. Jeg mener ikke, at det er givet, at dette vil blive Asiens århundrede. BRIC-landene har store problemer. Kina har gjort utrolige fremskridt, men har også store problemer. Et af dem er gæld. Vi skal modstå den forsimplede tanke, at Europa er den eneste region, som har disse strukturelle problemer,« siger Giddens, selv aktuel med bogen Turbulent and Mighty Continent: What Future for Europe?

Panelets anden gæst, Luuk van Middelaar, er forfatter til flere bøger om EU og taleskriver for EU-formand Herman Van Rompuy. Han er også enig i, at »der er brug for nytænkning«. Dog mener han, at ECFR’s analyse »er for dyster«.

»Europas tilbagegang begynder fra et meget højt udgangspunkt. Vi står stadig for en femtedel af verdens produktion. Migrationsstrømmene går primært til Europa snarere end ud af Europa,« siger Luuk van Middelaar, som tidligere på året udgav bogen The Passage to Europe: How a Continent Became a Union.

Han mener, at europæerne til en vis grad har glemt, at de værdier og den samfundsmodel, de står for, er eftertragtede.

»I Det Arabiske Forårs første dage kom det som en overraskelse for mange i Europa, at folk i Tunesien og Egypten også bekymrer sig om job. Det mindede os om, at andre deler vores værdier,« siger han.

Anthony Giddens peger på de igangværende forhandlinger mellem EU og USA om en frihandelsaftale, som en af de begivenheder, der kan være med til at ændre den dystre fremtidsprognose, ECFR og mange andre har fremsat for Europa.

»Noget meget stort er på vej i Europa. Handelsaftalen mellem EU og USA. Den anser jeg som værende af enorm betydning for verdensøkonomien, og det kan føre til en delvis genopbygning af Vesten, fordi det kan føre til et dybere partnerskab,« siger Giddens.

Forbillede?

Krisen i eurozonen er ifølge ECFR’s analyse en af hovedårsagerne til, at Europa i dag står svagere globalt set – bl.a. fordi den ifølge Susi Dennison har »splittet os i kreditor- og debitorlande«.

I rapporten tilføjer hun, at krisen har »miskrediteret euroen og EU’s institutioner og erstattet sikkerhed med usikkerhed for millioner af europæere«. Det har gjort den europæiske model mindre attraktiv for de lande, EU forsøger at påvirke gennem ’blød magt’. Men krisen har også »skærpet den eksisterende tendens i EU-medlemslande til at skære i deres udgifter til militæret«, skriver hun.

Anthony Giddens er enig i, at det er problematisk for EU’s magtposition i verden, at unionen nu – ifølge ham – er så svagt militært, at »Israel kunne komme og banke hele Europa, hvis ikke det var for NATO«.

»Vi ved godt, at vi bevæger os i den forkerte retning. Alle skærer,« siger Giddens. Han mener ikke desto mindre, at en løsning på de strukturelle fejl, krisen har afsløret i møntunionens arkitektur, er endnu mere centrale for Europas magtposition i verden.

»Det absolut vigtigste bidrag, EU kan yde udenrigspolitikken, er en effektiv løsning på de nuværende problemer, og Europa er på ingen måde i nærheden af at have løst dem,« mener han.

»Hovedudfordringen er at færdiggøre integrationen i euro-zonen. Spørgsmålet er, om Tyskland vil acceptere en form for gældsfællesskab. Hvis ikke, så ser jeg ingen fremtid for euroen, og så forudser jeg dybe problemer for vores udenrigspolitik. Men hvis de kan, vil det give Europa et enormt løft. Europa har modsat andre lande gennemført en masse reformer,« siger han og påpeger, at det på sigt kan føre til, at EU får et forspring over USA og Japan; vel at mærke, hvis reformerne fuldføres.

»Det er et dræbende strukturelt problem, som enten vil styrke eller ødelægge Europa. Og vi ved endnu ikke, hvad det ender med.«

Luuk van Middelaar anerkender, at krisen har ført til en splittelse i EU mellem Nord og Syd. Men krisen har samtidig ført til øget integration, mener han.

»Der er i dag en langt stærkere erkendelse af, at en associeringsaftale med Ukraine er et europæisk anliggende, end der var for fem år siden om. Tidligere blev det anset for kun at være et polsk anliggende,« siger van Middelaar og tilføjer, at der ikke længere er 28 forskellige samtaler i Europa.»Det er ret nyt. I de seneste frem år er vi begyndt at tale om de samme emner – f.eks. det tyske valg. Det er måske udsprunget af noget negativt, men det er en del af en proces, hvor folk efterhånden erkender, hvad det betyder at dele møntfod,« tilføjer van Middelaar.

Han pointerer dog, at sikkerhed er et meget følsomt emne, hvorfor der er en risiko for, at en diskussion blandt 28 statsledere om en ny sikkerhedsstrategi kan ende i en hårdknude.

Ikke desto mindre vurderer han, at, at de »europæiske ledere er opmærksomme på, at der eksisterer et stærkt krav om, at de gør mere for vores fælles velstand«.

»Men behøver EU en ny strategi for at gøre det?« spørger van Middelaar.

»Rompuy ønsker ikke at bruge diskussionerne i december til at udarbejde en ny strategi. Hans intuition er, at det er bedre at få konkrete ideer på bordet. December-topmødet vil fokusere på, hvordan vi bedre kan udvikle tre områder: EU’s forsvarspolitiks gennemslagskraft, en styrkelse af kapaciteterne og forsvarsindustrien. Den politiske besked, lederne ønsker at sende, er, at de er opmærksomme på, at EU skal tage ansvar for egen sikkerhed. Og at de tager skridtet fra tale til handling i forhold til at sammentænke kapaciteter, reducere fragmenteringen i markederne og på drone-området. Der er et håb om forpligtelser til investeringer,« siger han.

ECFR mener imidlertid, at praktiske tiltag bør gennemføres i en »bredere kontekst i form af en udenrigs- og sikkerhedspolitik«.

»I fraværet af en fælles strategisk vision vil trægheden sætte ind. Derfor er udviklingen af en ny europæisk sikkerhedsstrategi ikke en distraktion fra at opnå konkrete resultater: Det er en forudsætning«, skriver forfatterne.

Giddens mener, at diskussionen er »lidt traditionel internationale relationer-agtig«, men er dog ikke uenig.

»Europa mangler en sikkerhedsstrategi,« medgiver han. »Men hovedproblemet er en manglende vilje til at gennemføre den.«

EU's sikkerhedspolitik efter krisen

Seneste artikler

  • EU skal have koordineret sin sikkerhedspolitik

    17. december 2013
    EU er plaget af divergerende forestillinger om den fremtidige retning for det fælleseuropæiske sikkerheds- og forsvarssamarbejde. Særligt Tyskland kritiseres for sin ambivalente holdning til EU’s samarbejde om sikkerhedspolitik
  • EU-forbehold kan gøre dansk forsvar arbejdsløst

    13. december 2013
    Det danske forsvarsforbehold risikerer at gøre dansk forsvar arbejdsløs, i takt med at EU skal spille en større rolle som militær aktør i unionens nærområde. Det vurderer udenrigspolitiske eksperter og danske politikere
  • EU’s svigt af inddragelse af lande tæt på Unionen får negative følger

    25. november 2013
    EU’s bløde magt kan stadigvæk generere reformer i Unionens østlige nabolag som f.eks. på Balkan og i Nordafrika, men krisen har fået EU til at vende sig indad med det resultat, at omstillingsprocesserne nu er i fare, siger repræsentanter fra regionerne
Følg disse emner på mail

Den anerkendte sociolog ... manden er tidl. director for London School of Economics og har dikteret New Labour programmet til Tony Blair, der har dikteret videre til Anders Fogh ovre i Denmark og gennem mr. Kinnock til Helle Thorning-Schmidt. Han er vist mere end anerkendt. Hvad med enormt indflydelsesrig eller simpelt hen regerende?

Europa har nok brug for et pearl harbour, så der er nok nogen der er ved at lave et til os.

lars abildgaard, Torben Nielsen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar

Det går lidt galt med frihandelsaftalen, der hopper kæden af i min optik. Det gik meget godt indtil da, og er sådan set enig i sikkerhedsproblematikken. Det kræver nok kun et par atombomber, at udradere Israel, så dem betragter jeg ikke som en trussel. Jeg synes i højere grad EU, skal prøve at få de andre til at nedruste, verden får brug for alle de ressourcer der kan opdrives, til, at holde skruen i vandet. Når det ikke lykkedes for Alexander den Store, så vil det ikke lykkes for nogen. Verden vil smelte sammen før eller senere, det må man bare erkende, alt andet ville være kreativt. Det kommer nu næppe til at ske med vold, men alliancer imod samme. På samme måde er 'Vesten' opstået, og Eurasia alliancen der er på vej (Rusland, Kina, Indien) som polaritet til Vesten.

Det er nok på tide Europa, lægger anden verdenskrig bag sig, og kommer videre. Det virker lidt absurd, at krigsskaden skal glemmes, men drabene og tjenesterne skal ikke, det kan måske ikke sammenlignes 1:1 men det virker hyklerisk, ikke desto mindre.

Giddens er gyselig.

John Christensen

"Anthony Giddens peger på de igangværende forhandlinger mellem EU og USA om en frihandelsaftale, som en af de begivenheder, der kan være med til at ændre den dystre fremtidsprognose, ECFR og mange andre har fremsat for Europa.

»Noget meget stort er på vej i Europa. Handelsaftalen mellem EU og USA. Den anser jeg som værende af enorm betydning for verdensøkonomien, og det kan føre til en delvis genopbygning af Vesten, fordi det kan føre til et dybere partnerskab,« siger Giddens"

Tankevækkende at AFR, i sin egenskab som NATO´s generalsekretær - deltog i DI - Dansk Industri´s konference i København i oktober 2013, om handelsunionen, netop for at betone betydningen af det dybere partnerskab (der skal genskabe "Vestens" førende position!).

En cementering af "os og dem" ideologien, mener jeg.

Hvor vi lukker os om os selv, og slikker sårene efter at grådighed og magtmisbrug slog os om kuld - i først en finansiel og siden en økonomisk krise.

En krise som er langt mere dyb og fundamental end vores magthavere indrømmer offentligt.

Kortene - i økonomispillet, har aldrig tidligere i historien ligget som de gør netop nu!

Mere "Os og dem" har verden derfor - mindst af alt brug for!
Det vil uundgåeligt føre til mere krig og konflikt - ikke fred og fredelig langsigtet bæredygtig udvikling.

Tankevækkende, hvordan standarder og tekniske handelshindringer som angiveligt skulle være essensen i frihandelsaftalen - har/kan have, så stor effekt i forhold til genopbygningen af Vestens position i en sikkerhedspolitisk kontekst?

Der stikker noget under, som ikke fremlægges for den måbende befolkning, lad os få det frem.

Lad os også først se nogle virkeligt fremadrettede, konstruktive og ikke mindst tillidsskabende foranstaltninger/initiativer - så vi ikke blot lader os skræmme på plads.
På grund af tingenes tilstand.

Et samlet (forenet) folk kan ikke trampes ned!
Vi kan tage deres rigdom fra dem (eller de kan selv sætte den over styr), men de kan ikke tage vores viden fra os, om hvad der foregår (vi kan så vælge ikke at handle ud fra vores viden).

Sig for din egen sikkerheds skyld - NEJ til såvel patentdomstol og handelsunionen med USA. (og her og nu modarbejd - dansk deltagelse i EU´s bankunion).

Imod magthavernes terror, sætter vi vores berettigede sabotage af deres planer. STEM NEJ.

Hvad - er Danmarks mandat/forhandlingsposition ved de igangværende forhandlinger?

Eftertanke:
Hvis velstanden skal skabes/øges gennem større ulighed i vores samfund, så tror jeg godt det kan komme til at knibe med - at opnå folkelig opbakning.
Hvorfor skulle vi også medvirke til det?

Kunne det være en årsag til at de ikke fortæller os hvad de har gang i, men istedet lapper småhuller i en uendelig brandslukning?

Som f.eks. når erhvervs- og vækstminister HSL nu smider lunser til boligejerne for at redde deres billige lån og den slags populistiske manøvrer.

Manøvrer som er og bliver et politisk forsøg på at bevare magten, mens vi venter på den næste bankpakke, boligpakke mv.
Det er sgu nederen og se på, at vi er havnet der!

Der er altså ikke bare brug for en ny sikkerhedsstrategi i Europa, der er brug for en ny og positiv fortælling generelt der kan kitte os sammen, ikke bare i EU - men så sandelig også i vores egen lille andedam.
Billigere IPads og gummisko - er og bliver billige tricks, som vi ikke køber!

Nye nedskæringer i de offentlige budgetter pga EU-budgetkrav er heller ikke en vindersag, mener jeg.

Kræv nedrustning og fred i verden NU!

Kunne det være en klausul for et tættere økonomisk samarbejde med USA, at de skrotter deres Atom-våben nu?

Hvad er egentlig meningen?

Det kan absolut ikke udelukkes, at EU har brug for en ny sikkerhedsstrategi. Men den skal i hvert fald være folkelig forankret, og det udelukke til gengæld alle spindoktorer, lobbyister og såkaldte eksperter - samt i øvrigt rigtigt mange af unionlandenes visionsløse politikere.

Men det EU først og fremmest har brug for, er nytænkninger og visioner omkring samfundsøkonomien samt nødvendige investeringer i infrastrukturen - både den nationale og den EU-internationale.

Michael Kongstad Nielsen

Europa har ikke nogen samlet strategi, og har ikke haft det i de sidste 10 år, og skal heller ikke have det fremover. Alle artiklens præmisser og underforståede magttankegange er forfejlede. Hvis Europa kunne blive enige om noget, skulle det være at anerkende Palæstina som stat, se positivt på kurdisk selvstyre, holde op med at se Rusland som en fjende, indlede et nyt forhold til Sydamerika på ligeværdig basis, og måske give Afrika bedre markedsadgang og hjælpe med bedre regeringsførelse, så vi ikke oversvømmes af migranter.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis