Nyhed
Læsetid: 4 min.

Serbien håber, nationalisten kan skabe job

Det overraskende valg af nationalisten Tomislav Nikolic til Serbiens næste præsident risikerer at trække landet væk fra EU-sporet, men er et udtryk for folks frustration over landets økonomiske situation, mener eksperter
Tomislav Nikolic, Serbiens nye præsident, har tidligere sagt, at han hellere vil se Serbien som en provins i Rusland end som medlem af EU, om end han siden har erklæret sig som tilhænger af serbisk medlemskab af EU.

Tomislav Nikolic, Serbiens nye præsident, har tidligere sagt, at han hellere vil se Serbien som en provins i Rusland end som medlem af EU, om end han siden har erklæret sig som tilhænger af serbisk medlemskab af EU.

Marko Djurica

Udland
22. maj 2012

Mindre end tre måneder efter, at Serbien blev EU-kandidatland, har landets indbyggere chokeret det politiske etablissement i Europa ved at vælge den 60-årige nationalist Tomislav Nikolic til præsident. Nikolic slog overraskende den siddende præsident, Boris Tadic, i søndagens anden valgrunde med 50,21 mod 46,77 procent af stemmerne. Nikolic har tidligere sagt, at han hellere vil se Serbien som en provins i Rusland end som medlem af EU, om end han siden har erklæret sig som tilhænger af serbisk medlemskab af EU.

Denisa Kostovicova, Balkan-ekspert ved London School of Economics, sår imidlertid tvivl om Nikolic’ EU-entusiasme og mener, at der er en risiko for, at han vil trække landet væk fra EU-sporet.

»Siden 2008 har han portrætteret sig selv som en konservativ pro-europæer. Han reagerede på den store støtte i Serbien for europæisk integration, men han er selvmodsigende. I sin første udtalelse efter valget understregede han, at han stadigvæk ville forfølge det europæiske spor, men i næste sætning talte han om, at han ikke ville bøje sig med hensyn til Kosovo,« forklarer hun med henvisning til, at en af betingelserne for EU-medlemskab er, at Serbien anerkender Kosovos selvstændighed.

»Det er spørgsmålet, hvordan det vil kunne fungere i praksis. Med mindre han viser sig at være pragmatiker, når han sidder ved magten, så vil Serbien ikke komme nærmere EU-medlemskab under hans ledelse,« siger hun med henvisning til, at han sad med i Slobodan Milosevic’ regering, da NATO bombede Kosovo og jagtede den serbiske hær ud af territoriet i 1999.Dimitar Bechev, leder af tænketanken European Council on Foreign Relations’ Sofia-kontor, er knap så nervøs ved udsigten til at have en nationalist ved roret i Serbien. Han påpeger, at »alle er nationalister i Serbien«.»Vesten ser det som de onde nationalister mod de gode demokrater, men i realiteten er der fraktioner inden for Tadic’ Demokratiske Parti, der er mindst lige så nationalistiske som Nikolic,« forklarer han med henvisning til bl.a. den tidligere udenrigsminister Vuk Jeremic, der har udtalt, at »dem, der tror, at Serbien vil vælge EU-medlemskab og frasige sig Kosovo, vil være forkert på den«.

Bechev erkender, at det kan blive en udfordring for Europa at have Nikolic ved magten i Serbien, men anser det ikke for helt urealistisk, at Nikolic kunne ændre holdning angående Kosovo.

»Det var interessant, at han under valgkampen sagde, at ’vi opgiver ikke vores folk i Kosovo’. Men det er ikke det samme som at sige: ’Vi opgiver ikke Kosovo’,« siger han og peger på, at Nikolic i løbet af de seneste år har lagt afstand til sin radikale fortid og bevæget sig mod midten af det politiske spektrum.

Men Bechev erkender, at Nikolic’ valg er en udfordring, og at der er en risiko for, at han trækker landet væk fra EU-sporet.

»Men jeg mener, at vi skal vente og se, snarere end at drage forhastede konklusioner,« siger han.

Normalisering?

På trods af det intense fokus i Europa på den nye præsidents syn på EU og Kosovo, så var det imidlertid ikke de to præsidentkandidaters holdninger til de to områder, der blev afgørende for valgresultatet, mener både Kostovicova og Bechev. For første gang i en serbisk valgkamp var det økonomien, der dominerede.

»Nikolic fokuserede ikke på nationalistiske emner i valgkampen, men på, hvad folk bekymrer sig om: Den dalende levestandard, den høj arbejdsløshed og et populistiske budskab om, at eliten har monopoliseret ressourcerne på bekostning af almindelige mennesker; især efter krisens start. Folk var trætte af demokraterne efter 10 år og gav dem skylden for de økonomiske problemer,« siger Bechev med henvisning til landets tårnhøje arbejdsløshed på 24 procent og gennemsnitslønnen på 500 dollar om måneden.

Han mener, at valgets hovedfokus på økonomien – som i resten af Europa – skal ses som et tegn på en normalisering af Serbien.

Denisa Kostovicova er enig i, at det økonomiske rod på Balkan spillede en rolle i Nikolic’ overraskende valg, stik imod hvad meningsmålingerne spåede.

»Den høje arbejdsløshed, korruptionen, at job hænger sammen med partimedlemskab – det har været hovedårsagen,« siger hun og påpeger, at de serbere, der ved 2008-valget stemte på Tadic for at forhindre, at Nikolic blev landets præsident, blev hjemme denne gang. Stemmeprocenten var på kun 46,86 procent.

»Folk har ikke villet støtte Tadic for hans politik, men kun som den mindst ringe, og det har ikke været nok til at få folk ud at stemme denne gang,« tilføjer hun.

Imidlertid mener Kostovicova ikke, at valgresultatet vil blive opfattet som en normalisering af landet i regionen: »Vil en ny regering tage landet i en ny retning? Det er den store ubekendte,« siger hun og fortsætter: »Jeg tror, alt vil blive meget, meget kompliceret. Og lige så vigtigt som politikken er den psykologiske besked, valget har udsendt til regionen. Det er en besked om, at Serbien ikke har forandret sig.«

Følg disse emner på mail
 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis